Ruten for rejsen
Danmark -> Singapore
Vi tager afsted fra Kastrup Lufthavn mandag den 26. december. Flyet flyver kl 18.00 dansk tid.
Så går ruten over London, hvor vi skal med fly mod Singapore.

Vi lander i Singapore kl 18 tirsdag, Singapore-tid (kl. 10 dansk tid), så ferien starter med en god gang jetlag 😲
Der er sørget for transport fra lufthavnen til vores hotel, Allson Hotel, http://www.holidaycity.com/allson-singapore/

Vi har to overnatninger i Singapore, så vi lige kan nå at se, hvad det er for et sært sted... Hvis vores jetlag da ikke spolerer det helt 🤭

Derefter flyver vi videre mod New Zealand med en mellemlandning i Sydney.
New Zealand
Så er vi på den anden side af jorden!

Hvis man borede lige igennem jordens centrum fra Danmark, så ville vi komme ud nede ved New Zealand... Så vi kan godt begynde at vænne os til at gå med hovedet nedad 🙃

Turen starter fredag den 30. december i Christchurch, en af de sydlige byer på sydøen af New Zealand.
Her har vi et værelse på et backpackerhotel i et par dage, så vi kan nå lige at kigge os lidt omkring, før vores tur igennem New Zealand starter.
http://www.thecamelot.co.nz/

1. januar 2006 begynder oplevelserne for alvor.
Vi tager med en 15 dages bustur rundt i New Zealand.
Konceptet er, at vi bliver kørt med bus til de vigtige steder, får at vide hvad vi har af muligheder på stedet, og hvor vi skal sove den nat. Så kan man selv vælge, hvor mange af deres aktiviteter, vi vil deltage i.
http://www.connectionsadventures.com/tours/nz15.asp

Bemærk at vi har valgt den modsatte rute end den sædvanlige og med afgang den 1. januar... Forhåbentlig sorterer det de værste af de unge fyldbøtter fra, så vi kan få os en oplevelse og ikke bare se en masse fordrukne europæere 😎

Turen slutter i Auckland, hvor vi også har et par dage på et backpackerhotel, så vi kan se lidt af nordsiden på egen hånd, før det er farvel til New Zealand. http://www.gobeyond.co.nz/Hostel/Auckland/Index.aspx?Page=Auckland_Main

Den 17. januar forlader vi så New Zealand og tager til det varme Cairns, Australien
Australien
En kort beskrivelse af turen rundt i Australien:


I bil, 17. januar - 16. marts
Cairns, Brisbane, Sydney, Canberra, Melbourne (muligvis med en tur omkring Tasmanien, hvis vi kan nå det... Og har råd 🤭)

Med fly, bus eller tog, midt i marts
Fra Melbourne/Adelaide til Perth

Med Greyhound bus
Fra Perth til Exmouth og retur

Med fly
Fra Perth til Darwin

Med fly, 13. april 16.00 AU-tid - 14. april 9.55 DK-tid
Fra Darwin... Og hjem til Danmark igen!!!
Så skal vi bare finde et tog hjem fra Kastrup... Og så hjem og falde til igen..
Cairns, AU
Vi ankommer i Cairns den 17. januar og bliver hentet i lufthavnen til to dages ophold på Cairns Colonial Club Resort http://www.cairnscolonialclub.com.au/ 

Det bliver to dages luksus, som vi vil nyde, for herfra er det lidt mere ydmyge forhold i campervan eller på dykkerbåde i de næste 8 uger. 🤨

Vi har lejet en campervan i Cairns, som skal afleveres midt i marts i Melbourne.
Den kan I se et billede af her: http://www.travellers-autobarn.com/newsite/campervan-popup.html

Det er også i Cairns, at vi skal udvide vores dykkercertifikat til Advanced Open Water Diver, som giver os uddannelse til at dykke ned til 30 meter, lave undervandsnavigation m.m... 3 dage, 2 nætter, fire koralrev (se billedet) og 11 dyk... Spændende!!  http://www.prodive-cairns.com.au/page2-5a.html
På billedet kan ses de fire koralrev, som vi vil besøge, mens vi tager vores Advanced Open Water Diver certifikat.
Queensland
Så begynder turen i campervan ned sydpå langs østkysten.
Det første stykke vej er i delstaten Queensland, som Cairns også hører til.

Der er selvfølgelig mange seværdigheder her, bl.a. regnskoven.

En af de ting, som vi håber at bruge noget tid på er Fraser Island, en utroligt smuk ø, med en helt særegen natur.
Fraser Island er den røde prik yderst til højre
New South Wales
Så er vi kommet længere sydpå, og er nu i delstaten, hvor Sydney hører til.

Sydney er jo ikke hovedstaden, men blot den største by i Australien.

Her venter selvfølgelig en masse, det som alle kender er jo operahuset og Harbour Bridge... Men mon ikke Sydney og New South Wales har mere at byde på? 😉

Lidt sydøst for Sydney ligger Ingleburn, hvor Jehovas Vidners afdelingskontor i Australien ligger.
Det vil vi selvfølgelig besøge, og muligvis bo lidt her.

Længere nede kommer Canberra, Australiens hovedstad.
Storbyerne kunne ikke blive enige om, hvem der skulle være hovedstad, og hvad gør man så...?? Jo, man tænker australsk og Bygger en hovedstad og lægger den i sin egen stat, ACT (Australian Capital Territory) !!!😲

I Canberra har vi fået kontakt til Tage og Marianne Pedersen.. Vi kender dem egentlig ikke, men vi har fælles venner 🙂
Victoria
I delstaten Victoria skal vi besøge mange forskellige!

I East Gippsland, som er området omkring Bairnsdale, skal vi besøge Audrey Murray i byen Wiseleigh.
Audrey mødte vi til internationalt stævne i 2003. Hun vil vise os bush'en og tage os med ud og forkynde.

I en forstad vest for Melbourne bor Barry og Rhonda Bovill, et rigtigt sødt ægtepar, som vi også mødte til internationalt stævne i Brøndby.

En time øst for Melbourne i den lille by Drouin bor vores gode venner Daniel og Dorthe (og deres nu tre børn).
Vi har ikke set dem i flere år og glæder os til at hilse på familien i Daniels hjemland!

Og alle de ting vi skal se der... Det er helt vildt!!!! Godt at Daniel og Dorthe kender området og kan vise os pingviner, sæler og kæmperokker!!!

I Melbourne skal vi aflevere den lejede campervan, og så skal til at komme rundt på andre måder. 😮
South Australia
Adelaide, Kangaroo Island, Great Ocean Road.
Western Australia

Mange kender nok ikke så meget til denne del af Australien, men vi forventer os nogle store oplevelser her!!

Når vi ankommer til Perth, har vi fået kontakt til et ungt ægtepar, Grant og Lyndsay, gennem Barry og Rhonda, og de har også lovet at tage os med til møde. Så også her venter der os venner... Som vi ikke kender 😀

Vi skal - sikkert med bus - op ad vestkysten, hvor der i Exmouth er noget helt særligt, og sikkert den største oplevelse overhovedet: Hvalhajer!!!

I Shark Bay er der både delfiner og altså også hvalhajer... Og man kan komme med på bådture ud til dem... Og snorkle med dem!!.. Så bliver det vist ikke større!!! (I mere end én forstand  )

Northern Territory / Darwin / Kakadu
Den primære grund for os til at tage til Darwin er den fantastiske Kakadu National Park, som de fleste om ikke andet har set i Crocodile Dundee filmene 😉

Vi skal på en 4 dages safari ind i Kakadu og nogle andre spændende naturreservater. Læs mere om den tur her:
http://www.saharaadventures.com.au/content.asp?Document_ID=15588&Itinerary_Document_ID=16774

Ellers så er Darwin også kendt for, at der pga. den evigt høje temperatur bliver drukket meget øl...  rigtig meget🤒

Dagen, før vi skal hjem, er dagen for mindehøjtiden. Så den kommer vi til at overvære i en menighed i Darwin.

Og så går det ellers hjemad!