Efterhånden som vi kommer frem
Tirsdag den. 11. oktober 2005

Ja, det første indlæg fra først i oktober kan jo ikke rigtig indeholde så meget fornuftigt...

Onsdag d. 21. december 2005

Surprise Party!!

Den første nyhed skulle vise sig at være allerede før afrejse..!
I aften skulle vi ned og besøge Jan og Ina sammen med Rene og Karin... Troede vi!

Vi hentede Karin, fordi "Rene blev forsinket". Og Karin havde åbenbart glemt sin pung i Underværket, så vi måtte lige derop og lede efter den

Og der stod de så allesammen - 30 mand - og tog i mod os... Vores søde venner havde arrangeret et surpriseparty for os!!

De havde arrangeret en hyggelig aften på caféen med lækker mad og godt samvær... Hvor er I søde!!! Det var meget rørende, og vi er meget, meget taknemmelige!!

Så tak allesammen for en dejlig aften, som bare gør det endnu sværere at tage afsted! 🤭

(Og tak til Mie, fordi du ville køre helt fra 7-eleven i Århus for at komme til festlighederne 😉 )

Mandag d. 26. december 2005
Afrejse-dagen...

Sær fornemmelse at forlade sit hjem i så lang tid... Vi sov heller ikke så godt natten til mandag..

Nede på Banegården var der noget af en farvelkomitee! Både venner og familie kom og sagde farvel... Det gjorde det bare endnu sværere. Men dejligt var det!

10.20 mandag morgen med toget fra Randers, og først kl. 11 dansk tid næste dag i Singapore... Det er lang tid at sidde ned! Ikke noget at sige til, at Martins højre fod var vokset med to skostørrelser i løbet af flyveturen 😲

Flyet fra Kastrup var forsinket cirka 75 minutter, fordi det skulle afises, før take-off... Så vi blev lidt bange for, om vi ville nå at skifte til næste fly i Heathrow.. Det gik dog fint.

I flyet mod London mødte vi en sød familie, som havde flere positive sider (se fotoalbummet for at se hvad) 🙂

Efter ankomsten i Singapore blev vi modtaget af Quatas Airways, som havde arrangeret transport til vores hotel (se link til hotellet under Ruten for rejsen)... Dejligt når man er helt bombet efter et døgns rejse!

Jetlag mærkede vi umiddelbart ikke meget til... Lige indtil om aftenen, hvor Martin blev ret svimmel... Sær fornemmelse! Men onsdag morgen var alt fint, og vi var klar til oplevelser!
Onsdag d. 28. december 2005
Singapore

Først
fremmest: De kører i den forkerte side af vejen!! Det skal man altså lige vende sig til.. Også når man skal kigge sig for, før man krydser vejen... Og når man skal bruge rulletrapper!! Selv dér har de lavet retningerne omvendt... Dårlig vane at overtage fra englænderne 😉
Men vi kan jo lige så godt vænne os til det først som sidst... Det er jo det samme i New Zealand og Australien. 🤨

Singapore er et lidt sært sted. De er en blanding af englændere, kinesere, indere og folk fra Malaysia (hedder det Malaysere??). De gør meget ud af at være et kulturelt folk, men de har ingen kultur!!.. Istedet ser man indisk kultur i "Little India"-bydelen, kinesisk kultur i Chinatown og... Get the point?

Vi er startet kl 8.30 (lokal tid) med en sightseeingtur med bus rundt i byen, fordi vi har så kort tid her. Og senere på dagen (kl 14 cirka) tog vi en flod-/havne-rundfart. Så vi har nået at se "hovedpunkterne" kortvarigt.

Vi hoppede af bussen i Little India istedet for at tage med tilbage til hotellet.
Christina havde læst om et sted, hvor man kunne købe indisk mad fra forskellige forretninger og på den måde sammensætte sin egen middag og spise den på stedet.
Men hun vidste ikke, hvor i bydelen det var, eller hvordan det så ud... Hvilket Martin først fandt ud af, da vi havde forladt bussen. Et skidt tidspunkt, for Martins blodsukker var stort set ikke eksisterende... Skidt kombination! 😮 Men efter en Snickers og en cola, var han mere med på ideen om at lede efter maden. Vi fandt da også et sted, der mindede om og fik multikulturel middagsmad for noget svarende til 24 DKR!

Nu er vi tilbage på hotellet og skal lige hvile os lidt, før opdagelserne fortsætter.. Der er en del ting på ønskelisten, men båden tiden og pengene sætter en naturlig begrænsning 😎


En sjov ting med Singapore i øvrigt er alle deres love mod alt muligt.
F.eks. koster det mellem 500 og 1000$ at spytte på gaden.
Som vores guide sagde: "Singapore is a fine city... There's a fine for everything!" 😀
Torsdag d. 29. december 2005

Chinatown og afrejse til New Zealand

 

Den sidste dag i Singapore nåede vi at tage en bus til Chinatown-bydelen.

(Vi ville ikke gå derned, for Christinas fødder er allerede begyndt at få det rigtig skidt, så det skal nok blive spændende på New Zealand…)

Og man er da heller ikke i tvivl om, at man er i Chinatown, når man når frem! I nogle gader er det kinesiske islæt overdrevet så meget, at man ikke er i tvivl om, at det er for turisternes skyld.

 

Vi fik kigget os lidt omkring og sagt nej tak til en masse skræddere, som nærmest trækker en ind i deres butikker for at få lov at sy et jakkesæt til en…

 

Vores sidste destination i Singapore var Lau Pau Sat, et ”center” med mere end 50 små boder med mad fra alle dele af verden. Man finder de ting i boderne, som man har lyst til, og på den måde sammensætter man sig eget eksotiske måltid til en meget billig penge (vi spiste middagsmad for omkring 30kr for os begge!)… Meget sjovt!

 

Tilbage til hotellet for at blive hentet til lufthavnen og videre til New Zealand.

Fredag d. 30. december 2005

Christchurch

På flyveturen fløj vi lige hen over Ayers Rock, eller Uluru, som den egentlig hedder. Desværre var solen lige nøjagtig ikke stået op endnu, så vi kunne ikke se den store sten 🤭 Måske får vi chancen, når vi flyver fra Perth til Darwin.

 

I flyet fra Sydney til Christchurch faldt vi i snak med vores ”nabo”, en professionel dykker på boreplatforme. Spændende at høre om hans arbejde! Når vi tager vores ”deep dive” kursus til 30 meter, kan vi tænke på ham, som ikke er bleg for at arbejde på 175 meters dybde!!

Han gav os i øvrigt adressen på en hotel og tourarrangør drevet af sin søster, som er nævnt i Lonely Planet bogen! De arrangerer nogle spændende autentiske naturoplevelser på nordøen, hvor Maorier er guider. Nu må se om vi får tid, mulighed og råd…

 

Nu er vi installeret på Hotel Camelot Cathedral Square så centralt i Christchurch, som man overhovedet kan komme! Billedet taget fra vores hotelværelse er af Cathedral Square, som er byens midtpunkt.

Christchurch er langt mere en by efter vores smag. Her er slet ikke den stress og jag, som prægede Singapore. Og hvor Singapore var fyldt med nye arkitektoniske mesterværker af højhuse (hvilket da også er fascinerende), så er Christchurch fyldt med spændende og smukke gamle bygninger, f.eks. katedralen lige uden for vinduet.

Og så er det et rigtig lækkert klima: 26 grader og meget mere tørt i luften end Singapore.

 

I dag bliver vi dog inden døre og slapper af… Både af hensyn til Christinas fødder og vores søvnbehov  Vi fik kun sovet to timer i nat… En hård flyvetur…

Nu må vi se, hvornår vi igen får internet-adgang. Når vores 15 dages ”Grand Kiwi Experience” tur begynder på søndag, bliver vi primært indlogeret på hostels til backpackere, og der skal vi nok ikke regne med at have let adgang til internettet.

Lørdag d. 31. december 2005

Lørdag stod vi sent op for at komme os over det jetlag, som alligevel havde meldt sig.

Efter at have spist den LÆKRESTE pizza EVER på et sted, der hedder Dux de Luxe, tog vi en tur rundt i byen med sporvogn. Det var en meget hyggelig måde at se byen, som er tydeligt præget af sine engelske aner… Botanisk have var utroligt hyggelig og indbød til en lille lur på græsset 🙂

 

Om aftenen var Cathedral Square, som vi boede ud til, lavet om til festplads.

Den var centrum for byens fejring af nytårsaften med koncerter fra aften til langt over midnat, og der var tusindvis af mennesker på pladsen.

Fyrværkeri er dog åbenbart ikke noget de gør det store ud af… Det foregik fra én bygning og var ikke meget mere end, hvad én dansk familie ville have skudt, tror vi 😉

Søndag d. 1. januar 2006

Turen rundt  begynder

I dag begyndte vores 15-dages bustur igennem New Zealand.

Vi frygtede lidt, hvilke typer der skulle med bussen, men vi blev meget positivt overrasket, for det var et godt blandet selskab og langt de fleste er hyggelige typer, som ikke drikker hjernen ud i stedet for at opleve noget.

 

Tour Leader’en er en ung pige, som faktisk er rigtig dygtig til at styre ”showet”, og chaufføren fungerer også som guide. Han er universitetsuddannet i historie, så han ved, hvad han taler om, har en fed humor og en genial musiksmag! Han har en iPod med, som er fyldt med super musik, og han har forbudt alt det musik, som vi frygtede at skulle høre på i bussen i alle 15 dage… Kunne ikke være bedre!

 

Og så har de en fast tradition, som er så forfærdeligt skrækkelig, at den faktisk er rigtig sjov: Hver morgen starter i bussen med… David Hasselhoffs titelsang til Baywatch for fuld udblæsning!! 😀

 

Den første dag gik med at se tre forskellige smukke søer, mens vi kørte igennem fantastiske landskaber, som bare ikke kan beskrives med ord… Desværre gør billederne bare heller ikke naturen nogen som helst ære… Det skal ses!

New Zealand er fantastisk!!

 

Ved Lake Tekapo havde vi mulighed for en 1,5 times hike op ad en ”hill”, som de kaldte den… Det var nu højt nok til at opfylde definitionen til et bjerg i en danskers øjne, og det view, som var fra toppen, var fuldstændig ubeskriveligt. Christina kunne desværre ikke komme med op pga fodproblemer. Vi prøver at skåne fødderne, så de er klar til Milford Sound tirsdag. Her skulle der være endnu mere smukt, forstå det hvem der kan.

 

Vi overnattede på en lodge ved Lake Ohau, og vi fik nyrestaurerede værelser… Vi var de første til at bruge dem. Meget fin standard.

Mandag d. 2. januar 2006

Off to Queenstown

Mandag formiddag gik primært med at køre fra Lake Ohau til Queenstown, hvor vi skal bo på det samme hotel i tre dage… Vildt!!

 

Tour Leaderen og chafføren/guiden lavede den ONDESTE practical joke!! (Mest fordi jeg hoppede på den )

Da vi skulle til vores lodge ved Lake Ohau, havde vi steget af bussen og gået over en bro, fordi den åbenbart kun kunne tåle 10 ton last, og bussen vejede mere end dét, hvis vi var ombord.

Da vi mandag morgen kørte fra vores lodge, var Tour Leaderen i gang med at fortælle noget om Fox Glacier, da vi nåede broen.

Hun råbte til chaufføren, at han skulle stoppe og sætte os af, men han kørte videre og sagde, at det da ikke var den bro. Hun råbte endnu en gang, at det var det…

Nu var det for sent, selvom han huggede i bremserne. Tour Leaderen skreg som en sindssyg, og Martin – nemme, nemme Martin - gjorde sig klar til at falde igennem… Men pudsigt nok holdt broen, og chaufføren og Tour Leaderen grinede ondskabsfuldt af mit skrækslagne udtryk i ansigtet 😠

Siden da har historien selvfølgelig udviklet sig til, at jeg skreg af skræk… HVILKET JEG IKKE GJORDE!!! Men bange, dét var jeg! 😲

 

Queenstown er præcis så turistfikseret, som vi frygtede. Alt i byen er souvenirshops, rejsebureauer, barer, cafeer og restauranter… Som de værste sydeuropæiske byer.

Synd, for det ligger i det smukkeste landskab!

 

Byen var udgangspunkt for optagelserne til Lord Of The Rings; faktisk blev hele det hotel, som vi er indlogeret på, optaget af filmfolk i flere år.

Man er heller ikke i tvivl om, hvad deres turisme er baseret på. Utallige firmaer hedder noget, der har referencer til filmene, ”Lord Of The CateRings” f.eks. Der bliver virkelig drevet plat på det!

 

Vi går tidligt i seng i dag, for morgenmaden tirsdag er kl. 5.30!

Tirsdag d. 3. januar 2006
Milford Sound og gruppestudie i Queenstown menighed

WOW!! What a day!

Dagen startede tidligt med morgenmad kl 5.30, for vi havde en 5 timers bustur foran os til Milford Sound.

Og hvad vi så dér, findes der simpelthen ikke ord for!

Det er den smukkeste naturoplevelse vi nogensinde har haft!

Vi kørte igennem det største naturreservat i NZ (deres naturreservater dækker i øvrigt 2/3 af NZ!) og så sneklædte bjerge, vandfald, som sprængte sig ud af klipperne, og.. Jamen, ord gør simpelthen ingen gavn her!!

Vi var med på en sejltur ud igennem Milford Sound helt ud til havet, og det er en oplevelse som vil prente sig ind for livet! Klippeskråninger indhyllet i mystiske tåger og skyer som smygede sig ind og ud af  bjergene, vandfald som vi kunne sejle helt hen til og beundre, sæler som hyggede sig på flade klipper, delfiner som boltrede sig i vandet... Og vores billeder slår slet ikke til for at beskrive hvilken ufattelig oplevelse vi havde der!

Det regnede ret voldsomt, men det var kun en fordel, for når det regner er vandfaldene kun endnu mere fantastiske, og det hele er bare smukkere, når det regner. Vores guide sagde faktisk til os mandag, at vi skulle HÅBE på regn!!

 

Tirsdag aften havde vi en anden fantastisk oplevelse.. På en helt anden måde: Vi var til gruppestudie i Queenstown menighed. Gruppestudiet foregik i rigssalen, og selvom vi er på den anden side af jorden, gennemgår vi jo det samme stof i Danielsbogen, så vi kunne møde op forberedte.

Efter gruppen var der kaffe, så det var rigtig hyggeligt at snakke med dem, og høre deres livshistorier!

En søster fra gruppen lovede, sammen med en anden søster, at køre os ind til hotellet.

Men først tog de os lige på en privat rundvisning i området… Meget fornemt 🤩

Og så kom vi til at lære dem at kende og høre om deres baggrunde.

Pudsigt nok kendte den unge søster Barry og Rhonda, som vi skal besøge i Melbourne… Small world! 🙂

 

En helt fantastisk dag, fyldt med voldsomme indtryk på mange forskellige måder!!

Onsdag d. 4. december 2005

Tur med Gondolen

Efter morgenmaden gik vi ind til byen for at tage Skyline-gondolen op til toppen af en bakke/et bjerg (afhængigt af om man er New Zealænder eller dansker ;-) )

Men vi besluttede os for at hike op til toppen i stedet og så bare tage gondolen ned igen… Det var en noget længere tur end forventet, men vi overlevede 😎

 

Queenstown blev pludselig utroligt smuk, når man så den fra toppen… Souvenirbutikkerne bliver usynlige i den højde

Og så har vi fået lovning på gratis sandwiches i Christchurch!

Et ægtepar havde mistet deres kamera, og de var meget oprevne over det. Ved et ufatteligt tilfælde havde Christina set, at en havde fundet det og afleveret det i en butik. De fik deres kamera tilbage og viste sig af være ejere af Subway sandwitches i Christchurch, så som belønning skulle vi komme ind og få gratis frokost, når vi kom til Christchurch 🤩

 

Resten af dagen vil gå med afslapning, tøjvask og internetcafe 🙂

Torsdag d. 5. januar 2006
Fox Glacier

Hold da op, hvor er der bare presset mange oplevelser ind på den her 15-dages tur!

I dag forlod vi Queenstown og kørte til vestkysten, hvor vi finder gletscherne.

 

Vi blev indlogeret ved Fox Glacier, som er den absolut bedste af gletscherne… Og vi skulle med helikopter op på gletscheren!!

Fantastisk oplevelse at flyve i helikopter!

 

Men en endnu større oplevelse ventede os oppe på gletscheren.

Vi var usædvanligt heldige overhovedet at få lov at komme op, for ingen havde været oppe på den i fem dage pga dårligt vejr, og det var først i de sidste minutter før afgang, at det viste sig, at vejret var fint til turen.

Og tager man i betragtning, at gletscherens udseende ændrer sig hver dag, så guiderne aldrig ser det samme deroppe i cirka 1 km’s højde, og ingen havde været der i 5 dage, er det en helt speciel fornemmelse… At se ishuler og formationer, som ingen før har set… Guiden var da også helt som et lille barn på oplevelsestur! 🙂

 

Gletscheren flytter sig 3 meter HVER DAG, så det giver mulighed for en del ændringer på kort tid.

Og der kommer 15 meter ny sne på den om året.

Se billederne, måske giver de et lille indtryk af de utrolige syn vi så deroppe.

Fredag d. 6. januar 2006
Tilbage til Christchurch for en enkelt overnatning

I dag er stort set kun gået med at køre fra Fox Glacier til Christchurch, som åbenbart nærmest kun er mellemstation til de næste byer.

En enkelt ting skal dog nævnes: Den by, som vi holdt frokost i, havde et lille indendørs "vildtreservat", hvor vi kunne se kiwi-fuglene m.m. i noget der minder meget om deres naturlige omgivelser, men stadig komme tæt på dem. (Kiwi'erne minder i øvrigt i kropsform lidt om Vogonerne fra Hitchhikers Guide To The Galaxy 😀 Vi kan ikke vise et billede af dem, for tog man dem med blitz, hvilket ville være nødvendigt, ville de dø af skræk... Bogstaveligt talt! 😮 )

Vi så også et andet sært dyr: Tuatura'en. En øgle med et ekstra tredje øje gemt bag pandehuden!

Og så fodrede vi 180 år gamle ål så tykke som et lår!
Meget sjovt det hele!

Nu vil vi hjem og sove lidt igennem på det gode hotel, Camelot Cathedral Square, hvor NZ-turen også startede.
Lørdag d. 7. januar 2006

Whale Watching! Christchurch til Nelson

 

På vejen til Nelson kørte vi i dag forbi Kaikoura, hvor man har nogle helt unikke muligheder for at spotte hvaler, primært spermhvaler, verdens største rovdyr. Lige uden for kysten går en stor kløft lodret nedaf, så vanddybden pludselig går fra omkring 100 meter til 1000-1600 meter!

Det betyder, at hvaler kommer helt ind tæt på kysten, hvor man fra en båd kan se dem ligge i overfladen og ventilere til et nyt dybdedyk efter føde.

 

Det var virkelig en helt speciel fornemmelse at være så tæt på et dyr, som er lige så stor som den store båd, vi var ombord på.

Og at se den pludselig dykke lodret nedad mod over 1 km’s dybde giver helt et sug i maven!

 

Efter endnu en unik naturoplevelse gik turen til Nelson.

Søndag d. 8. december 2006

På en 20 km vandretur!!

 

Dagen startede tidligt, fordi vi havde meldt os til en ”full day Abel Tasman hike / boat cruise”.

Abel Tasman er NZ’s mindste nationalpark, men en af de mest populære med dens smukke strande, grønne vand og regnskov.

Vi havde indtryk af, at det ville være 4 timers vandring i alt, og så ellers bådtur og slikken sol på stranden resten af dagen… Vi tog fejl! 😲

 

Buschaufføren viste sig at være en meget ubehagelig fyr, som overfuste to andre fra bussen som var med. De var nemlig så ”uforskammede” at spørge, hvad vi skulle gøre, når han ikke ville sætte os af ved vores turs startsted, fordi han ikke havde ”tid”! 😮

 

Efter mange genvordigheder, kom vi endelig ombord på en vandtaxi, som sejlede os til gåturens start… En enkelt genvordighed mere før start: Vi måtte hoppe i vandet og gå i land stedet for at blive sat af inde på stranden!

 

Nå, men i gang med en storslået gåtur med smukt sceneri i et helt unik naturreservat… En gåtur som viste sig at være 20 km lang!!!

 

NØJ, HVOR VAR DET HÅRDT!!! Men alligevel utroligt smukt!

Godt at mandag mest er bus- og færgetur til Wellington.

Mandag d. 9. december 2006

Wellington, hovedstaden og stedet med jordskælv hvert 5. minut!

 

Ja, du læste rigtigt: Nordøen er stærkt vulkansk, og i Wellington er der rent faktisk jordskælv hvert 5. minut!! Der går dog gennemsnitligt et par dage mellem de jordskælv, som kan mærkes af beboerne… Vi nåede ikke at mærke nogen. Øv! 🙂

 

Det var noget ret sært noget, før vi fik kun en intro til byen med en tur rundt med bussen og så hen på hotellet om eftermiddagen for at tage af sted fra Wellington igen næste morgen… Vi ville godt have set noget mere!

 

Men på den anden side boede vi (for første gang på turen skal det retfærdigvis nævnes) på et ekstremt klamt hotel!

Nogle havde fået et værelse, hvor det bogstaveligt talt lugtede som om, der lå et lig derinde.

Nogle havde blodstænk på pudebetrækket, mens andre havde køleskabe dækket af mug!!

 

I drømmer ikke om, hvor klamt der var!.. Vi slap dog forholdsvis billigt med et grimt værelse, som ikke var blevet støvsuget… 🤒

Tirsdag d. 10. januar 2006

Wellington til Rotorua, den ”termiske by”

 

ENDNU en dag med mange timer i bus… Åh, det er ved at være lidt hårdt ikke at være det samme sted i mere end én dag!

 

Men dagen startede godt: Med vin-, likør- og olivenolie-smagning kl. 10 om formiddagen 🙂

Hvorfor starter hver dag ikke sådan 😉

 

Vi kørte over Lake Taupo, hvor mange skulle lave bungy jump… Vi sprang selvfølgelig over (måske et uheldigt ordvalg i sammenhængen) 😎

 

Sidst på eftermiddagen kom vi til Rotorua, en by som ligger på en meget vulkansk område.

Det damper op mange steder rundt omkring, og vi hørte om en mand, som for nyligt kom hjem fra arbejde, men huset var væk… Der havde opbygget sig så stort et damptryk under huset, at det lige pludselig havde lavet en kæmpe gejser, der pulveriserede huset… Livets gang i Rotorua 🤭

 

Vi fik en gratis tur med byens gondol op på toppen af en høj bakke, hvor fra vi kunne få to ture med ”luge”, en slags gokarts, ned ad bakken. Christina nøjedes med gondolen 🤩

 

Vores buschauffør havde sagt til os, at vi ville få mulighed for at komme til møde i rigssalen i Rotorua (han kender en, der kommer der, så han vidste, hvor den lå). Det glædede vi os selvfølgelig til… Desværre kom vi så sent til vores motel, at vi ikke havde en chance for at nå det 😥

 

Motellet er det bedste sted vi har været indtil nu! Vi har egen dagligstue, fuldt udstyret køkken og bad, lækkert soveværelse, egen udendørs kæmpebadekar og en stor fælles swimmingpool… Og vi skal være her to nætter… Skøønt!!!

Onsdag d. 11. januar 2006

Dagen startede med en tur til den lille Maori-by, Whakarewarewa, eller som den egentlig hedder: Te Whakarewarewatanga o te Ope Taua a Whiao… Ikke så mærkeligt, den bare bliver kaldt ”Whaka” 😉

 

Byen ligger i et kæmpe vulkankrater, og overalt i byen er der ”damme” med kogende vand, og det lugter af kogt æg overalt (mere præcist lugter det af sulphurdioxider)… Man skal sørge for kun at gå på de anlagte stier, for nogle steder er jorden så tynd, at man kan falde igennem og ryge lige ned i kogende vand!

Og så har de deres egen gejser.

 

Maorierne har formået at udnytte det specielle sted på mange måder: De kogende søer bliver brugt som kæmpe køkkener, hvor de koger deres mad. Vandet løber ud af af søerne og bliver ledt via et afkølende system ned til udendørs badekar, som er byen fællesbad. Det bliver brugt af 450 mennesker om dagen. Andre steder har de lavet naturlige dampovne, som står rundt omkring på stierne.

 

Til middag fik vi mad tilberedt i byens mange naturlige ”ovne og kedler”… Det smagte udmærket… Undtagen kyllingeskindet, som smagte ligesom kogt æg lugter.

 

Efter den spændende oplevelse lagde vi os ned til pool’en og slappede af i nogle timer… Resten af dagen går nok også med afslapning 😎

Torsdag d. 11. januar 2006

Lysende orme!

 

Torsdag gik turen mod Auckland.

Men først skulle vi lige omkring Waitomo, hvor de har nogle helt utrolige huler, cirka 300 af dem. Ifølge vores guide er de blevet lavet ved, at forskellige skaller fra havet er blevet presset sammen under havets ekstreme tryk, og hulningerne af vandets korroderende kraft.

Men det helt specielle er deres ”glowworms”, små orme som lyser blåt i mørke!

 

Vi sejlede igennem en stor hule fyldt med millioner af dem… Det var som at se på en blå stjernehimmel!

 

Lidt længere nede af vejen ventede et endnu mere specielt syn… Angorakaninklipning!!!

I vil ikke tro jeres egne øjne, når I ser hvordan det bliver gjort 🙂

 

Vi kom til Auckland ret sent, men det lykkedes os at finde en rigssal, som vi kunne nå med bus… Det viste sig bare, at det var et koreansk møde 🤨 Vi er altså ikke så heldige 🤭

Fredag d. 13. januar 2006

Aukland til Bay of Islands

 

Det var en ret speciel morgen, for de fleste fra vores tur, som man trods havde lært at kende på de 12 dage, stoppede turen torsdag. Så fredag morgen var bussen fyldt med 26 nye mennesker, som vi ikke kendte… Men nu var australierne ikke længere i overtal… Det var danskerne!! 😀

Ret mærkeligt, at det var danskerne, der var flest af i bussen!

 

Så kørte vi mod Bay of Islands.

Undervejs stoppede vi for frokost i en by, hvor vi skulle se… Endnu et vandfald!!! Nu har vi altså set vandfald nok!! 🤔 Men det var nu et flot et… 23 meter højt og landede i en rigtig smuk sø. Så vi satte os nedenfor vandfaldet og spiste frokost. Hyggeligt!

 

Bay of Islands er et rigtig paradisø-sted!

Vi havde overvejet at tage ud at dykke på vraget af Greenpeace’s skib Rainbow Warrior. Vi droppede det dog, fordi de tog absurde priser for det. Men det kunne nu ellers have været spændende pga baggrunden for vraget.

 

Det var i havn i NZ for at sejle op til den ø, hvor Frankrig skulle teste atombomber.

Men Frankrig sendte nogle regeringsagenter ned og bombe skibet, mens det var i en New Zealandsk havn!

Der var en hel del opstand omkring det naturligvis!

Lørdag d. 14. januar 2006

Bay of Islands… Afslapning!

 

Hele lørdag var på egen hånd, og vi brugte den på ren afslapning. Virkelig skønt efter 14 dage med intense oplevelser!! Vi var ligesom fyldt op…

 

Vi tog den fuldstændig med ro. Det eneste vi foretog os var at tage en lille færge til den anden side af bugten, hvor den lille by Russel ligger. Det er by fyldt med gamle engelske huse, hvor tempoet er skruet helt ned, så det passede rigtig godt med vores planer for lørdag 🙂

Søndag d. 15. januar 2006

Busturen slutter!

 

Så går det ellers bare tilbage til Auckland, hvor vi tager afsked med gruppen… Så nu er vi på egen hånd!

Når vi kommer til Auckland skal vi selv lige finde frem til vores logi indtil tirsdag, hvor vi skal videre til Cairns, Australien.

 

Det har sandelig været tætpakket med oplevelser, og vi har virkelig fået set meget af NZ, selvom vi har haft få dage!

 

Men nu er vi også klar til at komme videre til Australien, og kunne tage det i vores eget tempo og efter egne planer…

 

Denne 15-dages tur har bare været helt perfekt længde...!

 

Men der bliver nok ikke en ligeså udførlig dagbog for Australien… Simpelthen fordi vi tager det i et andet tempo, så der ikke bliver så meget at fortælle hver dag… Tror vi da 😉

Mandag d. 16. januar 2006

New Zealands betelkontor og Auckland Skytower

Sidste dag i New Zealand!

 

Vi havde en rigtig hyggelig tur til betelkontoret i New Zealand. Det er ikke forkert, når man siger, at det ligger i Auckland… Man skal bare huske på, at Auckland er blandt verdens tre største byer (arealmæssigt). 120 km fra den ene ende til den anden!

 

Så det krævede lige en tur til transportcentralen, herfra med tog til forstaden Manurewa, hvor vi skulle finde en bus, der kørte ud til området, og så en lille gåtur herfra… Godt at de sætter en ære i at give en grundig forklaring i informationskontoret på transportcentralen 🤩

 

Men det var da hele turen værd! Vi kom på rundtur på stedet, som ligger meget naturskønt. Og vi fandt ud af, at der faktisk foregår utroligt meget oversættelse på betelkontoret i NZ, fordi de har ansvaret for mange af øerne mellem NZ og Sydamerika.

 

Efter en hyggelig tur, hvor vi lærte nogle nye rare mennesker at kende, tog vi tilbage til Auckland City for lige at nå at komme op i byens Skytower, som kan ses i miles omkreds. Det er den højeste bygning i den sydlige hemisfære.

Den er 328 meter høj, så man kan se helt ud i horisontallinien 86 km væk… Og nogen steder ser man kun by!

 

Det var meget smukt at se solen gå ned her oppe fra, og også lidt spændende at gå på glasgulvet i 300 meters højde… Man ved, at der ikke kan ske noget (det er lige så solidt som betongulvet), men fornemmelsen er alligevel lidt sjov, når man kigger ned 🤒

 

Tirsdag går turen videre til Australien, hvor det lange eventyr begynder.

 

For læsernes skyld (hvis der da stadig er nogen?? 😀 ) vil vi lave rejsedagbog per stat i Australien fra nu af, så man ikke skal bladre alt for langt for at se nyeste nyt.

Vi vil også begrænse brugen af billeder i dagbogen, for at give plads til flere i fotoalbummene.

 

Vi ses i Rejsedagbog – AU – Queensland 🙂