Vi fik os en rigtig hyggelig oplevelse, da vi stod op her til morgen.

En grey kangaroo stod og ”græssede”, da vi gik fra toilettet ved daggry. Det var lidt hyggeligt at stå at se på det sære dyr, de er, mens den ledte efter mad og trak sig langsomt af sted med sine forpoter til hjælp.

Da vi endeligt fik os taget sammen til at tage ind og kigge på Canberra, havde vi egentlig ikke så meget tid at gøre med.

Tage og Marianne, som vi skulle besøge, var ikke i deres hjem i Canberra men i deres sommerhus i Tomakin nær Batemans Bay over 100 km fra Canberra og på den anden side af bjergkæden Great Dividing Range. Så vi havde kun nogle timer til at kigge os omkring.

Vi startede med Australiens War Memorial Museum, fordi det er nogle meget specielle bygninger, som Christina gerne ville se.

Og den del var også interessant, men vi tog nu ret hurtigt videre, for det er ret ubehageligt at være et sted der udelukkende handler om død og ødelæggelse…

Derefter tog vi over og så den nye og den gamle parlamentsbygning. Den nye er af et noget særegent design og med græsplæne voksende op ad siden helt op til toppen!

Efter at have kørt lidt rundt i byen (og uploadet nogle billeder til websiden) tog vi af sted mod Tomakin på østkysten.

Vi kom igennem noget voldsomt regnvejr, som – kombineret med sigtbarhed på 15 meter pga tåge og snoede bjergveje – gjorde køreturen ret hård.

Men vi fik en skøn modtagelse af Tage og Marianne! Det var sjovt at se dem efter at have skrevet og snakket med dem gennem mange måneder. Nogle meget søde og hyggelige mennesker!!

Deres søn og hans japanske hustru og søde datter var der også (Steffen, Mikki, Alicia), og senere på aftenen kom deres datter, Majkens svigerforældre (Denice og Peter) og et andet par også (Jesinka, Jim).

De kom fra Kroatien, så vi fik trænet vores serbokroatiske ord 😀

Det blev en rigtig hyggelig aften, og de bor et utroligt lækkert sted med tre forskellige strande i gå-afstand fra hinanden. Så vi fik også lige plasket lidt rundt i bølgerne.

Tomakin til Audrey Murray i East Gippsland

Mandag morgen sluttede Tage og Mariannes datter, Majken og hendes datter, Charlize, sig også til (hendes mand mødte vi desværre ikke, fordi han skulle på arbejde).

Efter morgenmaden gik vi en tur langs floden ned til stranden og snakkede… Vældig hygsomt! Sjovt som man bare kan have det godt sammen med mennesker, man egentlig ikke kender! 🤩

Vi kørte videre ved middagstid og tog retning mod Wiseleigh i East Gippsland, hvor Audrey, som vi mødte til det internationale stævne i 2003, bor.

Undervejs kom vi forbi nogle smukke grønne landskaber og skønne små havne. Men de sidste 200km var uafbrudt tempereret regnskov… Ret sær fornemmelse at køre så langt i uafbrudt skov!

Audrey var præcis som vi huskede hende med højt humør, og hun var helt oppe at køre, da vi kom 😀

Hun tog virkelig godt i mod os!

Men vi måtte lige vende os til noget nyt: kølige aftner! Det var lidt koldt at sidde i shorts og t-shirt i 13 graders varme J

Hun bor helt op ad bush’en i et hyggeligt gammelt hus.

Vi brugte resten af aftenen på at snakke, snakke og snakke 🙂
Og så fandt vi ud af, at hun sætter en ære i at bruge svære og sjældne engelske ord... Vi kom på hårdt arbejde! 🤭

Vi sov igennem tirsdag!!! 😎

Vi gik i seng kl 23, men at sove i en rigtig seng med gode dyner og med fuldstændig stilhed udenfor talte åbenbart til sovegenet! Vi vågnede ikke før kl 10

Da vi endelig var blevet klar, tog Audrey os med til Lakes Entrance, en by hvor en del søer ligger helt op til vandet, og hvor man så har lavet en åbning ud til havet.

Det er et utroligt smukt område, som ligger op til 90 Mile Beach, en bred, lækker sandstrand, som I selv kan prøve at gætte, hvor lang er 😉

Bagefter tog Audrey os med til Raymond Island, et af de få steder, hvor der er stor sandsynlighed for at spotte en vild koala… Og vi behøvede ikke at køre i mere end 5 minutter, før vi så en! En ret stor en endda, som var så rar at vågne op, så vi kunne få et godt kig på den 🤩
 

Om aftenen tog vi med Audrey til møde.

Audrey kan som sagt godt lide at bruge svære engelske ord og så forklare dem for os… Menigheden beroligede os med, at det ikke kun var os, der havde svært ved at forstå hende 😀 

På tur i højlandet

I dag tog Audrey os med op i højlandet. Vi skulle ud at forkynde, men Audrey valgte at besøge nogle i højlandet, som hun ikke havde besøgt i lang tid. På den måde kunne vi lige se noget spændende landskab samtidig.

Audrey ved utroligt meget om hele bjergområdets historie, så det var som at have vores egen, dygtige guide med os!

Vi nåede helt op i 2 km’s højde, hvor nogle af Australiens bedste skibakker er. Deroppe fik vi en kop kaffe, og Martin fik den bedste kop chokolade EVER!!

Efter en lang dag i bilen kom vi hjem til Audrey’s hus, ”Fairy Dell Cottage”, og Audrey lavede en kæmpe ”barbie” middag (grill for dem, som ikke kender australsk)… Uhm 🙂

Audrey tog os på bush-vandring efter vi havde spist morgenmad og pakket campervan’en.

Hendes hus hedder Fairy Dell Cottage, fordi det var det første hus, der lå ved Fairy Dell, et område inde i bush’en, som hun tog os ud til.

Vi øvede os i at spotte regnskovens dyr… Ikke nogen let opgave! Man hører dem overalt, men de er voldsomt svære at se! 🤨

Vi var heldige at finde nogle wombat-huller i jorden (ligesom store rævehuler) og så så vi Bell Birds, nogle fugle med sjov og sød sang, men som det ikke var lykkedes Audrey at se før… Så det var jo meget godt 🤩

Derefter sagde vi farvel (eller rettere: På gensyn, for vi ses jo igen engang) og tog af sted mod Drouin, som ligger 100km øst for Melbourne.

Det var virkelig skønt at se vores gamle venner igen!!

Dorthe og Daniel er stadig de samme (utroligt at Australien ikke har ødelagt dem 😉 ), med den undtagelse af, at det jo nu er ifølge med børn 🙂

Christopher på 6, Adrian på 4 og Emilia på 5 måneder. De to knægte var lidt betuttede i starten, da Daniel hentede os i Drouin, men vi er hurtigt blevet gode venner med dem… Og Martin er selvfølgelig også blevet legeonkel 😀

Vi nåede lige at snakke en smule over aftensmaden, før vi tog til gruppestudie.

I deres gruppe får de kaffe og kage efter hvert gruppestudie!! Imponerende, men sikke hyggeligt!

Bagefter viste vi billeder hjemmefra og opdaterede Dorthe på de vigtigste områder… Så klokken blev SENT!!!

Tur til Philip Island

Vi havde egentlig planlagt, at vi ville tage til Philip Island, før vi afleverede campervan’en.

På Philip Island er der den kendte ”penguin parade”, som vi vældig gerne ville se.

Men Daniel og Dorthe advarede os om, at det bare ville være én stor skubben og masen med japanere for at komme til at se noget… Det var nok til at afskrække os… FOR HVOR ER JAPANERE DOG BARE NOGLE FORFÆRDELIGE TURISTER!!!! (Aah, så fik vi det endeligt ud )

I stedet tog Dorthe og Daniel os med ud på øen og viste os de seværdige ting uden et alt for stort rend af japanere.

Lige før broen over til Philip Island stoppede vi ved en havn, hvor man har mulighed for at se kæmperokker… Og det så vi!!! De er KÆMPE!!! Se bare billederne… Håber man kan se deres enorme ”vingefang”. Og de kom helt ind på det allerlaveste vand for at få fat i rester fra fiskebådene.

Samme sted kommer den lokale fiskehandler ud med fiskeresterne kl. 12.30 og fodrer de mange pelikaner… Det var også en herlig oplevelse at se dem flokkes (og kæmpe) om maden.

Så videre til Philip Island, hvor Dorthe og Daniel lige vidste det perfekte sted at spotte pingviner!

Det er ved Australiens største koloni af Furseals (sæler), og her så vi masser af små pingviner og også mange pingvin-unger (hedder det det??)… Iiiihh, hvor var de søde!!! 🤩 Nåååh, iiih, åååh! 😀

Vi sluttede af med at slappe af på en lækker strand med helt stille vand… Temperaturen i vandet var dog dansk 😲 Og Martin legede tag-fat med børnene 🙂

Resten af aftenen hyggede vi os bare med mad, øl og vin… Hvor er det dejligt bare at kunne hygge, slappe af og ”catch up”!

Lørdag var en herligt afslappende dag, lige som vi alle ønskede det!

Det meste af dagen lavede vi ikke det store... Lækkert 🙂

Lørdag aften kom flere af Dorthe og Daniels venner til grillaften (”barbie” som det hedder her, da barbecue er alt for langt et ord for de magelige Australier 😎 (Hvilket jo igen forkortes til ”Aussies”)… Nå, tilbage til emnet! 🤩

Vi havde en herlig aften med dem alle ude i familiens have… Fluerne var lidt en pestilens, men sådan er AU jo 😉

Dorthe og Daniel har formiddagsmøde, så vi skulle forholdsvis tidligt op for at komme til møde.

Men det var et herligt møde, og det var hyggeligt at hilse på alle Dorthe og Daniels venner i menigheden! Vi mødte endda også en, som var veninde med Audrey!

Til mødet blev vi (Dorthe og Daniel og os naturligvis) inviteret på barbie hos George og Julie, som også var hos Dorthe og Daniel lørdag aften.

Sikke al den grillmad vi får spist 😀

Vi lærte om alle Australiens farlige dyr… Vi spurgte, om AU overhovedet har nogen ufarlige dyr, som bare er søde… Dyb tavshed 🤩 Derefter en del mislykkede forslag, der alle viste sig alligevel at være giftige… Selv næbdyret er giftigt!! Vi endte dog op med et enkelt dyr, som er sødt OG ufarligt: dværgpingvinen 🙂

Julie har en passion for astronomi, så hun tog os ud og kigge på stjerner, star clusters og meget andet… Hun var vældig entusiastisk, og det gjorde faktisk ret spændende!

Sikke en vemodig afsked!!!

Vi havde slet ikke lyst til at køre! Men vi skulle jo videre for at nå Great Ocean Road inden vi besøger Barry og Rhonda… Men vi trak nu afrejsen så meget som muligt

Turen til Geelong, som bare skulle være afgangsstation for turen på Great Ocean Road, gik over Melbourne via Princes Highway. Det gav os lidt en forsmag på byen set ude fra. Især synet af byen fra Westgate Bridge var imponerende… Men vi blev nu også klar over, at det må være rædsomt at køre i byen i næste uge, hvor der er Commonwealth Games (det Engelske Commonwealth’s udgave af OL) og derfor er fuldstændig crowded!

Great Ocean Road er kendt som en af de smukkeste vejstrækninger i Australien, hvis ikke dén smukkeste… Og den skuffede da heller ikke!!

Vejen er lavet til minde om Australiens faldne under 1. Verdenskrig og tog 17 år at færddiggøre.

Mange steder kører man på selve klippevæggene, som vejen er hugget ind i. Det giver nogle fantastiske udsigter!

Vi stoppede ved mange ”scenic lookouts” og tog en afstikker Cape Otway, hvor kystens første fyrtårn stadig står sammen med den gamle telegrafstation. Det var overraskende dyrt at komme ind, men til gengæld fik man gratis rundvisning af en dræbende kedelig guide 🤔

Stedet i sig selv var dog meget interessant, og turen frem og tilbage til fyrtårnet var meget varieret med en lille bonus på tilbagevejen: En koala sad i et tyndt bevokset træ lige over vejen, så vi kunne få et rigtig godt kig på den!

Vi gjorde holdt på en van park i Port Campbell, 11 km efter ”De 12 Apostle”, som jo nok er Great Ocean Road’s største seværdighed.

Det er nogle sandstens-klipper (12 hvis nogen var i tvivl), som engang har hørt til fastlandet. Pga. bølgernes erosion er de nu efterladt som enkeltstående klippeformationer.

Vi kørte ud til dem omkring solnedgang, og vi var så ufatteligt heldige, at det lige klarede op, da vi skulle ud til dem. Derfor fik vi nogle meget smukke syn af klippelandskabet badet i lyset fra solnedgangen.

Vi stod op før solopgang for at se, om vi skulle kunne få lov at se De 12 Apostle i solopgangens lys… Denne gang var vi knap så heldige… Der var fuldstændigt overskyet… 🤨

Vi mødte to amerikanske piger, som også var derude og ikke havde set stedet dagen før, da det var godt, og vi faldt i snak med dem. Da det blev for koldt at snakke videre 🤩, tog vi tilbage til van parken og fik os lige en time mere på øjet.

Omkring middagstid tog vi endnu en gang tilbage til området og gik på opdagelse. Vi fandt nogle flotte steder, hvor vi var fri for andre turister. Andre steder kunne vi ikke undgå dem, men til gengæld var der nogle fantastiske naturfænomener. Se nogle af dem i fotoalbummet.

Ud på eftermiddagen kørte vi videre mod Port Fairy og igen tog nogle lookouts på vejen, bl.a. udkigspunktet til London Bridge (se fotoalbum).

I Port Fairy holdt vi for denne dag og blev indlogeret her.

Efter en bushfire begynder nyt liv!

Før vi kørte videre fra Port Fairy, tog vi lige en køretur rundt og kiggede på nogle af de gamle huse, hvoraf nogle blev bygget langt tilbage i 1800-tallet. Mange huse i byen er bygget i rigtig gammeldags Victoriansk stil.

Derefter satte vi kursen mod nationalparken The Grampians, som er Victorias største og er hjemsted for nogle meget specielle bjergformationer og –landskaber.

Hvad vi ikke havde hørt var, at 47% af nationalparken brændte i en bushfire fra den 19. til 26. januar. I alt 130.000 hektar land brændte i de dage!! Desværre mistede to mennesker også livet… Vi blev i en turistinformation før parken advaret om, at der derfor ikke ville være så meget frodigt at se på.

Men det syn vi fik var langt bedre!.. Det var et syn af naturens ekstreme evne til at regenerere sig selv!

Vi så kæmpe områder af træer, som reelt kun var sorte, brændte stammer. Men overalt på stammerne var der fyldt med små grønne blade, næsten som en pels på træerne… På kun en måneds tid var de træer, som ellers ud til at være døde under branden, begyndt at kæmpe videre for livet!

Det ser ud til, at selv ukontrollerede bushfires ikke kan stoppe naturens livskraft… Kun mennesker kan ødelægge naturen uopretteligt…

Vi kunne ikke se alle steder i nationalparken pga. risikoen for faldende træer og sten, men vi kørte 60 km igennem nationalparken og så nogle fascinerende landskaber og udsigter.

Vi ville have sovet i en van park i nationalparken, men vi syntes det var lidt en mærkelig fornemmelse at sove mellem brændte træer, afsvedne sletter og en halvtom sø, som havde været brugt til slukningsarbejdet.

Så i stedet kørte vi tilbage mod Melbourne ad Western Highway og stoppede for natten i Ararat… Hvor vi købte nogle lækre pizza’er

Der er egentlig en masse at se i Ballarat, bl.a. en hel by genopbygget præcis, som den stod i 1850, og selvfølgelig gode vinsmagninger rundt om byen 😉

Men det nåede vi ikke rigtig… Vi havde flere praktiske ting, vi skulle nå, før vi kørte mod Melbourne…

Barry og Rhonda, som vi skulle besøge, havde advaret os om, at Melbourne ville være umulig at komme igennem for os. Derfor havde de bestemt sig for, at møde os i Melton 90 km fra deres hjem i  North Croydon og så tage os ad en mindre befærdet vej!!

Vi mødte dem i Melton som aftalt, men det var kun Rhonda og hendes datter, Stacey med hendes to døtre, som kom til Melton. Barry havde noget arbejde, der lige skulle gøres færdigt.

Men det var nu rigtig skønt at se Rhonda igen, hun var præcis lige så rar og nede på jorden, som vi huskede!

Vi fik en kop the (kaffe er ikke i helt så høj kurs hernede som the), før vi kørte mod North Croydon.

Selvom de valgte de store motorveje langt uden om Melbourne, tog de 90 km alligevel godt 2 timer, så vi var godt trætte, da vi nåede frem!

De havde forberedt noget ”tea” til os (hvilket dækker over aftensmad 🙂), og vi snakkede resten af aftenen. Især Rhonda er en rigtig snakkeboks 🤩 Men på en rigtig hyggelig måde, man bliver absolut ikke træt af det!

I Melbourne begynder brødrene tidligt om morgenen lørdag at gå fra hus til hus!

Det første besøg bliver taget omkring kl. 9! De lokale er stået op på det tidspunkt og har ingen problemer med, at vi kommer der… Faktisk er de voldsomt søde og høflige og tager sig altid tid til lidt hyggesnak, selvom de - ligesom i DK - ikke er specielt interesseret i det, vi kommer for.

Vi fik ”morning tea” ved en legeplads med resten af gruppen, så børnene kunne underholdes lidt.

Derefter fortsatte vi lidt endnu.

Barry og Rhonda er utroligt afslappede omkring det at få gæster.

Da vi kom hjem fik vi beskeden, at nu skulle vi bare gøre det, som vi havde lyst til, og det ville de også gøre… Ikke noget anspændt noget med, at vi absolut skulle snakke og være sociale… Det med at snakke kom nu – ikke overraskende – ret naturligt alligevel 😀

Lørdag aften havde Barry og Rhondas søn og svigerdatter, Justin og Norell, inviteret os og nogle af deres venner til barbie hos dem.

Meget af aftenen gik med at snakke med deres to små døtre, Elysia og Mia, som syntes det var meget spændende, at have sådan nogle udlændinge på besøg 🤩

Det meste af søndag var ren afslapning med undtagelse af en lille indkøbstur for at købe ind til at lave aftensmad til Barry og Rhonda.

Vi havde nemlig bestemt os for at lave DANSK mad til dem, og det bliver næsten ikke mere dansk end flæskesteg med brune kartofler og rødkål, vel? 😀

Vi kom hjem fra deres søndagsmøde kl. 17 og gik straks i gang med madlavningen… Og lad os her afsløre, at den ret falder i australiernes smag! Barry var specielt glad for den sprøde svær og spiste det hele… Også fra det kød, som vi ikke spiste 🙂

Barry og Rhonda bor i det nordvestlige område udenfor Melbourne, og her er både naturskønt og fyldt med anerkendte vingårde.

Vi kørte ud til en af dem og så os lidt omkring, men af en eller anden grund havde ingen af os den vilde lyst til en prøvesmagning… Der er ellers normalt ikke noget bedre end at starte dagen med rødvin 😉

Derefter kørte vi ud til en smuk park, som ligger ved Maroondah inddæmningen. Inddæmningen er en af de små, som samler regnvand ind til drikkevand til Melbourne området… Den indeholder kun sølle 22 milliarder liter vand…

Justin, Norell og deres to døtre sluttede sig til os til ”nibles”, hvad vi på "dansk" ville kalde tapas 😎

Efter en gåtur i området kørte vi videre til Mount Dandenong, hvor vi fik ”Devonshire Tea”, et meget engelsk koncept med scones med flødeskum og marmelade og the/kaffe/chokolade… Et lækkert koncept

Godt fyldt op i mavesækken kørte vi op til toppen, hvor vi fik et storslået udsyn over hele Melbourne området.

Da vi kom hjem lavede vi ikke meget andet end at komme til kræfterne igen 🙂

Melbourne har meget at byde på, så vi måtte vælge med omhu 🙂

Men vi startede med at gå op til Victoria Market, som er verdenskendt i Australien!

Det har ALT og meget billigt… Meget sjovt at gå at kigge på, men også meget rodet!

Vi købte et par enkelte ting, bl.a. fik Christina en ny pung.

Vi havde fundet en italiensk restaurant, som samtlige rejsebøger, danske som engelske placerede helt i top, både mht. kvalitet og pris… Der viste sig dog at være noget længere at gå end først antaget, så vi fik oparbejdet en god appetit før den lækre frokost med rigtige italienske pastaretter.

Efter middagen tog vi en af byens MANGE sporvogne ind til centrum, eller rettere ned til Flinders St. Station, som ligger lige op ad Yarra floden.

Det var dog lidt et rod at finde en brugbar sporvogn, fordi så meget var aflyst eller havde ændringer i ruteplanen pga. Commonwealth Games. (Commonwealth Games er det britiske imperiums udgave af OL, og det er den største internationale begivenhed i Melbournes historie at være værtsby for det… Så vi havde valgt en travl uge at  besøge Melbourne i.

Men vi kom til Flinders St. Station og derfra til Rialto Tower, som er et 52 etager højt tårn, hvorfra man kan få udsigt over byen… Det er efterhånden ved at være standard,  når vi kommer til storbyer 😎

Turen i Melbourne sluttede med en kop kaffe på Southbank, byens nye vandfront med caféer ned til Yarra River.

Efter en hård, men alligevel oplevelsesrig dag tog vi toget hjem til Barry og Rhonda og tog med dem til møde og bagefter hjem og på hovedet i seng 🤩

Politijagt! Mere Sightseeing i Melbourne og åbningen af Commonwealth Games

Ih, vi havde en spændende dag!!

Mens vi var ved at gøre os klar til at tage af sted til Melbourne, begyndte en politihelikopter at kredse i meget lav højde over området. Rhonda gættede på, at nogle børn var blevet væk i bushen e.l.

Men så kom en helikopter mere… Og så en mere! Og så kom en hel hær af politibiler, og en masse kampklædte politibetjente!!!

Det var mere en Martins nysgerrighed kunne stå for, så han spurgte en af de betjente, som havde afspærret vejen, men han ville intet sige… Heldigvis havde nogle lokale lyttet med på politiradioerne

Det viste sig, at en forbryder, som var varetægtsfængslet for væbnet røveri, havde flygtet.

En stor politijagt gik i gang, med skudvekslinger, vædrede politibiler og alt muligt… Og nu var han altså på vores vej!!!

Det huede ikke rigtig Rhonda, at vi skulle med toget fra den lokale togstation… Hvis nu han skulle hoppe på, og der blev skyderier… Så hun kørte os ind til en station to stop længere inde 😀

Vi overlevede det og de fangede slynglen 😎

Vi brugte hele dagen på at traske rundt i et hyggeligt strandområde ved navn St. Kilda. Der er ikke så meget at fortælle om det… Det er bare et hyggeligt sted J

Jo, én ting skal med: En Grand Danoir!! Vi kom gående langs en 2m høj mur, da en Grand Danoir med et hoved dobbelt så stort som et menneskes pludselig kiggede ned på os fra muren!! Vi var lige ved at gøre i bukserne!!! 😮

Om aftenen mødtes vi med et par stykker af dem, som vi havde været på bustur i NZ med. Vi fik os bare en pizza og en øl, ”catched up” og så åbningen af Commonwealth Games sammen med dem fra Southbank… Seriøst stort åbningsshow!!

Vi blev dog ikke i midtbyen længe pga Martins paranoia, hvad angår terror 🤭

Men vi overlevede det hele og kom sikkert hjem i seng 😉

Farvel til vores campervan…

Ja, sikke en sørgmodig dag!

Vores campervan skulle leveres tilbage til Travellers Autobarn…

Det havde nu nok været meget sværere at skulle af med den, hvis vi havde sovet i den helt frem til torsdag og skulle til at pakke alle vores ting ud af den torsdag.

Men nu hvor vi havde sovet i en rigtig seng og havde haft nogle dage til at rydde den og gøre den ren, var det lidt lettere.. Men stadig hårdt!

Den har tjent os vel alle 7896km, vi har kørt i den!!

Bagefter mødtes vi med Josh, som vi også havde snakket en del med på NZ-turen. Det var vældig hyggeligt lige at se ham igen, og han tog os til et lækkert japansk spisested, hvor han lærte os lidt om japansk kogekunst 🤩 Vi fik Katsu Don (tror vi nok!), og det var vildt lækkert!

Bagefter var det hjem og pakke alle vores ting ned i backpacker-rygsækkene for første gang, siden vi kom til Australien.

Torsdag aften var vi til gruppestudie med Barry og Rhonda. De har gruppen hos Justin og Norell, som havde lavet kaffe og kage til efter studiet. Det blev en slags afskeds-aften med vores nye venner.

Det er alle sammen folk, som vi kommer til at savne meget…

Fredag går turen til Perth, og for jer går turen til rejsedagbogen for Western Australia (WA). 😉